Vælg en side

Simon Broskov Jensen

Digital marketing specialist | Tech entrepreneur

 

Digital specialist med +10 års hands-on erfaring inden for online marketing, e-commerce og forretningsudvikling, samt et analytisk og struktureret mindset, med øje for ROI, IPO og KPI’er.

 

Selvstændig erhvervsdrivende i over 10 år, med eget marketingbureau, og senest grundlagt og drevet et app- og web firma med et team på 9 personer.

 

 

 

 

Hvad siger andre?

CHANTI har været rigtig glade for samarbejdet og optimeringsindsatsen der har forbedret vores organiske besøgstal markant. En stor hjælp på både det danske og internationale marked.

Per Søndergaard, CEO hos CHANTI A/S

Simon har virkelig bidraget til at styrke vores digitale forretning i Herrernes Magasin og skabt større synlighed for vores forskellige brands.

David K, Ejer af Herrernes Magasin

Marjoe har været meget tilfreds med Simon og de udførte opgaver. Han har en stor andel i Marjoe’s succes på internettet. De bedste anbefalinger.

John Dencker, Ejer af Marjoe

Hurtigt fik jeg oplevelsen af, at Simon var ordholden, leverede et pænt stykke arbejde og var meget løsningsorienteret. Konstruktiv forventningsafstemning, flot arbejde, god sparring og hurtig respons efterlader således indtrykket af en god oplevelse.

Jacob van Dijk, Dataspecialisten

Lidt om mig

Velkommet til min personlige hjemmeside. Her kan du få et godt indblik i min baggrund, erfaringer, kompetencer og hvilke virksomheder jeg har samarbejdet med gennem årene.

Mit navn er Simon Broskov Jensen og jeg har været iværksætter i +10 år, hvor jeg startede min spæde karriere som marketingansvarlig i et lille start-up. En hjemmesideservice, hvor man kunne oprette en gratis hjemmeside og tilkøbe moduler og features.

Vi fik opbygget en brugerbase på 8.000 brugere, men det gav mig mest af alt, en værdifuld erfaring og indsigt på en lang række områder. Dels inden for online marketing og forretningsudvikling, men lige så meget inden for IT udvikling og det at drive virksomhed.

Jeg var med i virksomheden i 3 år inden exit og det gav hands-on erfaring og lærepenge, der hverken kan opnås via uddannelser eller kurser.

Det blev startskuddet til 10 år som selvstændig, hvor jeg gennem årene har opbygget en stor viden og erfaring inden for online marketing, hjemmesider, e-commerce, forretningsudvikling, app -og web udvikling, samt projektledelse.

Det har givet mig en dybdegående forståelse for og kendskab til de forskellige processer, der er i en digital forretning, og hvordan disse processer interagerer med hinanden.

Uddannelse og baggrund

2007-2010: Bachelorgrad på Copenhagen Business School (HA Almen)

Jeg er uddannet på Copenhagen Business School og færdiggjorde min bachelor i 2010, med planen om at tage en kandidat efterfølgende.

Jeg fik imidlertid tilbudt en professionel kontrakt i fodboldklubben Skive IK (1. division), som betød at jeg flyttede til Skive og valgte at vente med kandidaten. Som person har jeg altid været meget målrettet, ambitiøs og resultatorienteret, så det var det eneste rigtige, at forfølge fodbolddrømmen.

Sideløbende valgte jeg at starte mit eget marketingbureau, på grund af efterspørgsel fra kunder. Hvad der startede som en god sideindtægt, blev til en forretning med løbende kundetilgang – via anbefalinger. Der kom derfor et naturligt punkt, hvor jeg var nødt til at vælge imellem fodbolden og min virksomhed Medier & Co – valget faldt på sidstnævnte.

Jeg har fortsat en stor interesse for fodbold og elsker at være fysisk aktiv, nu sker det bare på hyggeplan og ikke på eliteniveau.

Erfaring

Medier & Co

Jeg startede Medier & Co i 2011, på efterspørgsel af kunder, og har siden hjulpet både små og store virksomheder, med at øge deres besøgstal og styrke deres tilstedeværelse online. Medier & Co ApS er et digitalt bureau, med speciale inden for hjemmesider, SEO og content marketing.

Jeg har gennem 8-9 år hjulpet en lang række webshops med at vækste og få flere besøgende. I perioden har jeg opbygget en stor erfaring med digital markedsføring og et dybdegående kendskab til diverse CMS og shopsystemer, samt velkendte digitale tjenester og værktøjer.
Følg med på bloggen for at finde guides og viden om hjemmesider, SEO og online markedsføring.

De seneste år er det ligeledes blevet en virksomhed, der driver forskellige medier og tjenester, og derved genererer leads til bl.a. L’EASY, YouSee, Bank Norwegian og Spillehallen.dk.

Bluebell ApS

Bluebell er et app -og web firma, jeg startede med to partnere i juli 2018. Tanken var at forene vores kompetencer inden for henholdsvis marketing, udvikling og design. Siden starten består Bluebell nu af et team på 9 personer.

Min rolle har været som CMO, og projektleder på udvalgte IT projekter. Senest har jeg næsten tredoblet det organiske besøgstal over en seks måneders periode, fra 6.485 til 16.700 unikke brugere, for en svensk psykolog-platform.

Min tid i Bluebell har givet mig et indgående kendskab til de forskellige IT processer, projektledelse, samt udviklingen af apps og større systemer. Det har givet mig en teknisk indsigt, som de færreste marketingfolk besidder.

Teknologier og værktøjer, jeg har arbejdet med:

Hjemmeside- og webshopsystemer: WordPress, Shopify, WooCommerce, Dandomain, Magento, Drupal, Umbraco og Laravel.

Digitale værktøjer: Ahrefs, Google tjenester (Adwords, Analytics, Data Studio, Tag Manager og Search Console), Screaming Frog, Accuranker, Advancedwebranking.

Her finder du mig online

Hvis du har lyst til at følge lidt med, kan du ligeledes finde mig på LinkedIn og Facebook.

Referencer og samarbejdspartnere